Om Vold

Familiesammenførte, voldsramte kvinder af udenlandsk oprindelse, som endnu ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark møder vi mange af på de danske krisecentre. Efterhånden udgør andelen af udenlandske kvinder og børn som landsgennemsnit ca. 45% af krisecentrenes brugere, og det er en andel, som er stadigt voksende.

1. Familiesammenføring, hvor udenlandske mænd ønsker at gifte sig med en kvinde fra hjemlandet – typisk kvinder fra Mellemøsten

2. Danske mænd der ønsker at anskaffe sig en gratis hushjælp og sexpartner (en husslave) – typisk kvinder fra Østeuropa (Rusland, Baltikum) eller Sydøstasien (Thailand, Filippinerne, Vietnam etc.)

3. Prostituerede fra de samme lande, som er ”indført” af en alfons på turistvisum og derefter enten er smidt ud eller har indgået proforma-ægteskaber med en mand fra bordelmiljøet

En del mænd – som kan være såvel danske som udenlandske – har ofte ”importeret” op til flere kvinder efter hinanden. De kan uhindret slide den ene kvinde op efter den anden med fysisk og psykisk vold, fordi de ved at kvinden vil blive udvist hvis hun forlader ham.

Det eneste der kan stoppe denne trafik er, hvis kvinden anmelder manden for vold, så han kan blive dømt og straffet, men det viger hun ofte tilbage for. Ofte truer manden hende med at hun mister retten til sine børn, hvis hun anmelder ham eller forlader ham.

Der stilles nogle krav for at kunne importere kvinder til Danmark:
1) Begge skal være fyldt 25 år.
2) Den danske statsborger skal kunne dokumentere, at han kan forsørge kvinden, dvs. kunne dokumentere at han har været i uunderstøttet arbejde i 1 år.
3) Manden skal kunne dokumentere, at han kan stille en passende bolig til rådighed.
4) Manden skal kunne stille et beløb på ca. 50.000 kr. som sikkerhed.
5) Den familiesammenførtes tilknytning til Danmark skal være større end tilknytningen til hjemlandet. Dette indebærer at herboende ikke kan hente en kvinde fra sit tidligere hjemland til Danmark for at gifte sig med hende. En undtagelse er hvis parret var gift før manden flygtede til Danmark

Såfremt kvinden på grund af samlivets ophør flygter til et krisecenter, og senere udvises, vil kommunen, da manden har forsørgerpligten, inddrive pengene til hustruens hjemrejse hos manden, ligesom de vil inddrive pengene for krisecenteropholdet.

Som vi ved forårsager vold en stærk forringelse af kvinders almene velbefindende og sundhed, resulterende i mange fysiske sygdomme og psykologiske og følelsesmæssige problemer – det gælder alle voldsramte.

Men de udenlandske kvinder har ganske særlige problemer - de er nemlig udsendelsestruede hvis de forlader deres mand og grundlaget for opholdstilladelsen dermed ikke længere er til stede.

Ganske vist giver Udlændingeloven kvinderne nogle muligheder for at bevare deres opholdstilladelse, selv om samlivet er ophørt, men i praksis er det urimeligt vanskeligt, fordi det kræver en dokumentation af volden, som de har meget svært ved at fremskaffe. Dertil kommer, at Udlændingeservice's praksis er overdrevent nidkær i disse sager.

De risikerer faktisk også at miste deres eventuelle børn. Hvis man udvises før skilsmissen er endelig afsluttet - altså før forældremyndighedssagen er endelig afgjort - kan kvinden ikke få børnene med ud af landet. Heldigvis har vi dog set en del eksempler på, at udsendelsen udsættes indtil sagen om forældremyndighed er afsluttet.

I forbindelse med afgørelsen af forældremyndighedssagen stilles der nemlig yderligere krav om, at man skal kunne dokumentere, at man er i stand til at forsørge børnene og give dem gode opvækstvilkår. En sådan dokumentation er det oftest kke muligt at fremskaffe, eller hun kan ikke overskue at forsørge et eller flere børn, hvis hun vender tilbage til sit hjemland, hvor hun ofte ikke har andre forsørgelsesmuligheder end prostitution.

Disse kvinder befinder sig i et frygteligt dilemma. Forbliver de i det voldelige parforhold risikerer de at blive slået ihjel af manden. Flygter de får de ikke kun manden, men også hele hans - og hendes eget - netværk efter sig. Når de forlader den voldelige ægtefælle krænker det både hans og kvindens egen families ære.

Nogle få vælger at lade sig sende tilbage til oprindelseslandet – ofte til en kummerlig tilværelse, især for muslimske kvinder. Hvis kvinden bliver sendt tilbage til sit hjemland er hun oppe mod hele sit netværk og vil med stor sandsynlighed blive udstødt af sin egen familie. Hun vil ofte blive ydmyget og vanæret - og i værste fald blive udsat for æresdrab.

En tidligere beboer sagde ved den høring som Kolding Krisecenter
afholdt den 21.1.2003: "En muslimsk kvinde, som bliver returneret
"brugt" - er ikke meget værd. I mit land (Rumænien) slår man ikke
kvinder ihjel. Man råber efter dem på gaden! Man spytter på dem
og kalder dem en beskidt luder. Det vil jeg ikke udsætte mine børn for".

Mange – og det er de fleste - kvinder giver derfor op og tager tilbage til den voldelige mand for at undgå udsendelse.

Ganske få har mulighed for at gå under jorden hos venner eller familie og kan på den måde leve en kummerlig tilværelse i Danmark.

Vi oplever dem oftere og oftere på krisecentrene. Alene inden for en enkelt uge har 2 udenlandske kvinder – pæne, ordentlige kvinder - her på Kolding Krisecenter valgt at flytte tilbage til den voldelige mand. Nogle af dem kommer igen flere gange, men vælger hver gang at flytte tilbage, fordi situationen er for uoverskuelig og svær. Nogle har faktisk en uddannelse, så de ville kunne forsørge sig selv i Danmark, men det bliver kke taget i betragtning.

Opholdstilladelse
Det er vanskeligt at få dispensation i disse sager, hvor grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, fordi kvinden har forladt manden.

Udlændingeloven §19 siger (i koncentrat):
Så længe en udlænding har en tidsbegrænset opholdstilladelse, kan udlændinge myndighederne inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis det grundlag, som opholdstilladelsen blev givet på, ikke længere er til stede. Grundlaget for en
tidsbegrænset opholdstilladelse givet til en ægtefælle eller samlever er for eksempel ikke længere til stede, hvis samlivet er ophørt.

Myndighederne vurderer, at det er ophørt, hvis hun er flyttet, og i praksis vil der gå ca. 30 dage fra hun er flyttet og til udsendelse sker (manden kan have givet politiet et tip), med mindre en ansøgning er sendt om forlænget opholdstilladelse. Den kan have opsættende virkning.

Udlændingeloven indeholder ganske vist særlige hensyn. Som voldsramt kvinde kan man i nogle tilfælde bevare sin opholdstilladelse, selv om samlivet er ophørt. Udlændingeloven §19 stk.6 siger, at der ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelsen skal tages særligt hensyn til, om samlivsophøret skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.

Dokumentation:
Men der er nogle krav, der skal være opfyldt. Hun skal have forladt ham "i umiddelbar tilknytning til volden", og hun skal have dokumentation for volden ved ansøgning om opholdstilladelse. Dokumentationen kan være:

Det lyder enkelt, men i praksis viser det sig næsten umuligt for kvinden at skaffe denne dokumentation:

· Hun har måske været holdt isoleret og kender ikke sine rettigheder og ved ikke hvor hun skal henvende sig. Hvis kvinden bliver forsørget kræver den nugældende Integrationslov ikke deltagelse i et integrationsprogram med sprogundervisning og oplysning om samfundet. Den går i princippet ud på, at: " - hvis man ikke belaster samfundet kan man gøre hvad man vil" – og loven kommer på den måde til at blive et fængsel for de isolerede kvinder

· Hun er bange for offentlige myndigheder, fordi myndighederne i hendes hjemland ofte er voldelige, korrupte og kvindefjendske

o Politiet: når kvinden taler med Politiet får hun ikke altid at vide, at hun skal indgive en anmeldelse for at der sker noget i hendes sag, og det kan nogle steder være et problem at få Politiet til at modtage en anmeldelse for vold eller at foretage et notat i politirapporten, ligesom det kan være problematisk at få en kvittering for henvendelsen til Politiet, og hun ved ikke at hun skal bede om det

o Skadestue/vagtlæge tilbyder ikke af sig selv at give kvinden en kopi af skadestuerapporten eller en lægeerklæring, og hun ved ikke at hun skal bede om det

Hvis kvinden opsøger et krisecenter kan vi hjælpe hende med at fremskaffe disse papirer, og vi kan selv udarbejde en situationsbeskrivelse for kvinden med vore egne observationer.

Tilknytning til Danmark
Men: det er varigheden af opholdet og ikke nødvendigvis graden af den vold, de bliver udsat for, som er afgørende for om kvinderne får lov til at blive i Danmark. ”Det forhold, at en udlænding har været udsat for overgreb, der har ført til ophævelse af samlivet, vil ikke i sig selv være tilstrækkelig grund til, at opholdstilladelsen ikke inddrages eller forlænges, hvis der i øvrigt ikke i sagen foreligger andre forhold som nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. En udlænding, der f.eks. har opholdt sig i Danmark i meget kort tid og ikke har anden tilknytning her til landet end ægtefællen, vil således ikke kunne undgå en inddragelse eller nægtelse af forlængelse af sin opholdstilladelse, uanset at det kan dokumenteres, at den pågældende har været udsat for vold, der har ført til ophævelse af samlivet” siger integrationsminister Bertel Haarder i Folketinget som svar på et spørgsmål fra integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsen, Det Radikale Venstre, (Spm. 324 2002)

I udlændingelovens § 26, stk. 1, står der, at der blandt andet skal lægges vægt på

· udlændingens alder og helbred, tilknytning til andre herboende personer og udvisningens konsekvenser for herboende nære familiemedlemmer

Den dokumenterede overlast, som en udlænding har været udsat for, er således kun ét - om end særligt betonet moment - blandt flere momenter, der skal indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt pågældendes opholdstilladelse skal inddrages.

Udlændingeservice's praksis
Vi ved, at selv om der var fremskaffet fuld dokumentation for volden, var det sædvanlig praksis efter den gamle udlændingelov, at en kvinde, som havde forladt manden og som kun havde opholdt sig i Danmark i 1 eller 2 år, så godt som aldrig fik forlænget sin opholdstilladelse på trods af at hun havde været udsat for dokumenterede overgreb.

Ifølge Udlændingeloven skal hun nu vente 7 år (mod tidligere 3) på at få permanent opholdstilladelse i Danmark, og dermed vil hun skulle vente væsentligt flere år på at kunne opnå dispensation og undgå udsendelse.

Også selv om der foreligger fuld dokumentation om volden, beror det stadig på en konkret vurdering foretaget af dlændingeservice om inddragelsen af opholdstilladelsen må antages at virke belastende.

Vi finder Udlændingeservice's praksis overdrevent nidkær – 147 kvinder ud af 219 = 67% har i 2002 fået afslag på opholdstilladelse i forbindelse med ophævelse af samliv med en voldelig ægtemand.

Derfor giver de fleste af kvinderne som nævnt op og tager tilbage til den voldelige mand for at undgå udsendelse. Vi finder det oprørende, at de kvinder, der vælger at vende tilbage til manden, er tvunget til at leve et liv i fortsat fysisk og psykisk vold i op til 7 år før de kan forlade det voldelige forhold – hvis de da ikke er for nedbrudte til det til den tid! Eller overhovedet er i live !

Det er som om man helt har glemt at vi har tilsluttet os FN’s menneskerettighedserklæring. Systemet er begyndt at handle ud fra sin egen selvforståelse. Borgerne er blevet til cpr-numre. Ethvert tegn på kød og blod og sjæl er forduftet fra den offentlige sagsbehandling, og derfor er det nemt for systemet at træffe inhumane og menneskefjendske beslutninger. Det gør ikke ondt på den enkelte sagsbehandler i Flygtningenævnet eller Udlændingestyrelsen, der lever fjernt fra borgeren, men vi, der møder disse kvinder i krisecentrene, oplever deres traumer og deres fortvivlelse.

· At man kan får permanent opholdstilladelse efter 3 år og ikke efter 7 år som i dag når man har været udsat for vold og andre overgreb

· Krav om, at den som ansøger om at få familiesammenføring med en udlænding, også forpligtes til at forsørge vedkommende indtil hun eller han har fået permanent opholdstilladelse – uanset at samlivet er ophævet pga dokumenterede overgreb.

. Kvinderne skal sikres retten til en bisidder når deres sager behandles ved forskellige myndigheder og som minimum en autoriseret tolk, som IKKE er et familiemedlem

· Obligatorisk integrationsprogram for alle, så vi sikrer os, at kvinderne kommer på sprogskole og lærer at tale dansk samt får en orientering om deres rettigheder og muligheder i det danske samfund, herunder om de hjælpemuligheder der findes

· Der skal sættes ind med en massiv oplysningskampagne så kvinderne ved, hvilke muligheder de har for ar få hjælp og hvad de skal sørge for er i orden m.h.p. dokumentation hvis de skal have mulighed for at blive i Danmark·

Det skal være et krav, at ambassaden i hjemlandet rådgiver ansøgeren om rettigheder og pligter i forbindelse med et ophold i Danmark

· Det skal være en absolut forudsætning for familiesammenføring, at parterne i det
mindste kan kommunikere på et eller andet sprog. Mange gifter sig uden overhovedet
at kunne tale sammen

. Registrering af mænd som serieimporterer kvinder. Dette blev indført i Norge pr. 1.5.2003.

. Loft over hvor mange familiesammenføringer den enkelte mand kan få tilladelse til

· Mænd som inden for de sidste 10 år har fået dom for vold mod en samlever skal have forbud mod at få familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle.

Dette er ikke dobbeltstraf men svarer til, at man for en grov færdselsforseelse dels skal afsone en straf, dels mister kørekortet i x år.

· Det skal være muligt for Udlændingestyrelsen at få adgang til strafferegistret og informere en udenlandsk kvinde om at manden, som hun er kommet for at gifte sig med, er dømt for vold, pædofili eller andre seksuelle overgreb.

Det sker allerede i Sverige, men i Norge og Danmark forhindres dette af dataregisterloven. I Norge er et lovudvalg i gang med at se på en ny udlændingelov, og man har varslet lovudvalget om at der er behov for en særhjemmel i forbindelse med dette problem.

For lovgiverne bliver disse forslag en afvejning af hensynet til en tidligere voldsmand og det potentielle offer.

Lagt på www.berlingske.dk 23. marts 2003 kl. 22:30 - men stadig aktuel !

Udenlandske kvinder er slaver hos danske mænd
Af Trine Munk-Petersen

Stadig flere danske mænd henter en udenlandsk ægtefælle - i nogle tilfælde er der tale om direkte serie-import af kvinder, der ofte må leve en slavelignende tilværelse. En tværfaglig projektgruppe med bl.a. politi, ministerier og krisecentre skal afdække problemets omfang.
Baggrund
De kommer fra lande som Thailand, Rusland, Polen eller de baltiske lande. De drømmer
om et trygt liv med en dansk ægtemand og har ladet sig lokke hertil af en annonce eller via et kontaktbureau, der lovede guld og grønne skove. Men ofte krakelerer glansbilledet af den kærlige ægtemand ganske kort tid efter ankomsten til Danmark.

»Den velhavende forretningsmand, der stod om i annoncen, viser sig at være en grov fyr på overførselsindkomst, der allerede har adskillige brudte forhold bag sig - også til udenlandske kvinder,« fortæller Jytte Kolding fra Kolding Krisecenter, der jævnligt ser resultaterne af et ægteskab mellem en tyrannisk og voldelig dansk mand og en udenlandsk kvinde.

»Ikke sjældent må kvinderne leve som små slaver: De knokler for at gøre manden tilfreds,
de skal stå rådighed for ham seksuelt, når det passer ham, og de får sjældent lov til at forlade hjemmet på egen hånd - bortset fra når de skal tjene penge til manden. Makker de ikke ret, får de tæv, og hvis de beklager sig, truer han med at få dem smidt ud af landet,« siger Jytte Kolding. Hun har flere gange været ude for, at den samme mand gennem årene har »leveret« flere koner til krisecentret - for bare at hente en ny til landet, så snart den »gamle« var ude af døren.

»Det er jo ganske forfærdeligt, at manden bare kan fortsætte med den trafik,« siger hun.

Fordobling på ti år
Flere og flere danske mænd kigger langt ud over landets grænser, når de skal finde sig en kone.Ifølge Danmarks Statistik blev ni procent af samtlige mænd, der i 2001 indgik ægteskab, gift med en udlænding. Det er mere end en fordobling på ti år. I alt blev 3.345 danske mænd i 2001 gift med en udenlandsk kvinde. Den største gruppe, i alt 312 kvinder, kom fra Thailand, 123 kom fra Rusland, 97 fra Polen, 85 fra Filippinerne og 45 fra Litauen.

Samtidig er andelen af udenlandske kvinder på danske krisecentre vokset støt - på mindre end to år fra 35 til 42 procent af de ca. 2.000 kvinder, der hvert år flygter fra en voldelig mand ind bag krisecentrets mure.

»En del er familiesammenført med herboende udlændinge, men der er også en betydelig andel, som er gift med danske mænd,« fortæller sekretariatsleder Anne Mau fra Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK.

»Hvis ægteskabet udvikler sig voldeligt, står disse kvinder i en uhyre vanskelig situation, ordi udlændingeloven næsten ikke giver dem nogen chancer for at blive i landet den dag, de ikke længere kan holde til at blive hos den voldelige mand,« siger hun. »Men alternativet - at tage tilbage til hjemlandet - er ofte endnu værre, fordi de kommer fra lande, hvor man som enlig og fraskilt befinder sig helt på bunden af samfundet og ofte kun har prostitution at ernære sig af.«

Kulegraver problemet
LOKK har netop i samarbejde med bl.a. Ligestillingsministeriet, Socialministeriet, Børnerådet og Københavns Politi søsat et projekt, der skal kulegrave problemet og bl.a. finde ud af, hvor mange udenlandske kvinder der p.t. lever under ydmygende og voldelige forhold med en dansk ægtemand.

På baggrund af krisecentrenes erfaringer er Anne Mau overbevist om, at antallet er større, end man hidtil har været klar over. Hendes antagelse støttes bl.a. af en norsk undersøgelse fra 2001, som vakte betydelig opsigt, da den blev offentliggjort. Den viste, at norske krisecentre det år modtog ikke færre end 237 udenlandske kvinder, der var flygtet fra en voldelig norsk ægtemand.

»Der er ingen grund til at tro, at problemet er mindre i Danmark - og udover de kvinder, der opsøger et krisecenter, er der helt sikkert et langt større mørketal, fordi mange af disse kvinder lever så isoleret, at de slet ikke aner, der findes krisecentre. Eller de er så kuede, at de ikke tør opsøge et krisecenter af frygt for mandens vrede,« siger Anne Mau.

Ingen sikkerhed
På Thisted Krisecenter er størstedelen af de udenlandske kvinder, der opsøger centret, gift med en dansk mand, fortæller centerleder Grethe Keldgaard. Når de kommer til krisecentret, er de ofte fulde af mærker efter slag og spark, men selvom de har været på skadestuen eller hos lægen, er der sjældent noteret noget ned om deres skader - endsige foretaget en politianmeldelse.

»Manden er jo altid med, for han er den eneste, de kender, og mange af kvinderne har aldrig lært dansk. Det er ikke svært for ham at overbevise lægen eller sygeplejersken om, at konen bare er faldet ned ad trappen,« siger hun. »Derfor er det vigtigt, at sygehuspersonale og andre myndigheder er opmærksomme på tegn på vold, så kvinderne kan dokumentere, hvad de har været udsat for.«

Grethe Keldgaard er forarget over, at Danmark ikke yder bedre retssikkerhed til de udenlandske kvinder, der er så uheldige at havne i et voldeligt ægteskab. På trods af at udlændingelovens såkaldte voldsparagraf giver mulighed for, at en voldsramt familiesammenført kvinde kan blive i landet, nægtes to ud af tre forlænget opholdstilladelse, når først de er flyttet fra - eller smidt ud af - den voldelige ægtemand.

»Vi gør det til kvindens problem, at hendes mand slår hende - selvom det dybest set er manden, der leverer problemet,« siger hun. »Derfor vil det eneste rimelige være, at den voldelige mand tvinges til at forsørge kvinden længe nok til, at hun selv kan opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Også selvom hun er flyttet fra ham. Det skal nok også afholde nogle mænd fra at hente flere koner hertil.«

Amnesty International har gjort bekæmpelse af vold mod kvinder til et af sine indsatsområder

Kvinder overalt i verden udsættes for vold – i familien, i samfundet og i væbnede konflikter. Med en verdensomspændende kampagne tager Amnesty afstand fra volden og bryder tabuet. Amnesty mener, det er et brud på kvinders menneskerettigheder når myndigheder ser gennem fingre med - eller selv medvirker til - at kvinder udsættes for vold.

Til forsiden

Udenlandske voldsramte kvinder