Kvindehuset Kolding Krisecenter
|
|
|
Følgevirkninger for prostituerede:
Det
får ofte langsigtede og ødelæggende konsekvenser, når en kvinde må
lade sin krop invadere af måske tusinde mænd, hun ikke selv har lyst
til.
For at overleve, må hun slukke for evnen til at føle og mærke. Men prisen kan være, at det bliver stadig sværere, at tænde for følelserne igen. Kvinden risikerer at udvikle følelseskulde overfor andre mennesker, depressioner og manglende evner til at mærke sig selv og egne behov.
I Ugebrevet Mandag Morgen 30/1998 fremgik det bl.a., at prostitution er
et af de farligste erhverv overhovedet. Prostituerede lider nemlig ikke
kun stærk fysisk overlast. De psykiske konsekvenser er mindst lige så
alvorlige som »granatchok« og andre krigstraumer. MM henviste til en
undersøgelse af prostitueredes »arbejdsmiljø«.
Ifølge undersøgelsen var de prostitueredes arbejdsforhold kendetegnet ved vold: 73 pct. af de interviewede havde været udsat for vold i løbet af deres karriere som prostitueret. 62 pct. var blevet voldtaget en eller flere gange, og 68 pct. var blevet truet med våben. Men det er ikke »kun« volden der skaber massive psykiske forstyrrelser. Selve arbejdet som prostitueret, mener forskerne, skaber traumer. Det svarer udmærket til en tidligere, dansk undersøgelse, »Daphne-syndromet«. Her angav 6 ud af 10 prostituerede, at de havde fået psykiske ar af deres »erhverv«.
Sammenhæng mellem Prostitution og incest
Andre undersøgelser peger på, at langt de fleste kvinder i prostitution har opvækster bag sig fyldt med omsorgssvigt, vold, incest, misbrug, anbringelser osv. Der er altså tale om mennesker som i forvejen er voldsomt belastede.
I krisecentrene har man gennem samtaler med voldsramte kvinder erfaret, at der er en tydelig sammenhæng mellem det at være voldsoffer og at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Det samme gælder prostituerede, fordi incest, voldtægt og andre overgreb, som aldrig er blevet bearbejdet, har ført til selvhad og selvdestruktiv adfærd og kastet kvinderne ud i prostitution.
Undersøgelser blandt prostituerede i USA viser, at mellem 65% og 90% af de adspurgte havde været udsat for incest. En undersøgelse publiceret i The Council for Prostitution Alternatives, Portland, Oregon Annual Report 1991 viser, at 85% af de prostituerede havde været udsat for seksuelt misbrug i barndommen mens 70% havde oplevet incest.
At
gøre køb af prostitutionsydelser ulovligt
Prostitutionen i Danmark er stigende, og prostitution handler primært om mænd der køber kvinder.
Et humant og ligestillet samfund bør ikke under nogen omstændigheder acceptere, at mennesker misbruger andre for at tilfredsstille egen behov.
Prostitution og handel med kvinder (trafficking) betinger et samfund med
manglende ligestilling mellem mænd og kvinder. Hvis vi vil et
samfund, hvor kvinder ikke er noget man køber, men derimod noget man
respekterer, så bliver vi nødt til at forbyde køb af prostituerede.
Problemet er, at prostitution har indflydelse på hele den måde vi
kigger på kvinder og ligestilling. Du kan ikke det ene øjeblik købe
en kvinde og tvinge hende på knæ, for så respektere en anden kvinde
lige bag efter.
Vi
accepterer ikke, at det er muligt at købe et andet menneske til at udføre
en seksuel handling.
Derfor opfordrer vi de danske politikere til at komme den
stigende prostitution og undertrykkelse af kvinder til livs ved at
forbyde køb af prostituerede. En kriminalisering vil
betyde, at danskerne ændrer holdning til prostitution. Et forbud vil
have en præventiv effekt, fordi færre så tør gå til en
prostitueret.
En lov der kriminaliserer købet af prostitutionsydelser vil ikke i sig selv kunne løse problemet, men alligevel siger loven noget om samfundets holdning, den giver stærke signaler om hvad samfundet finder acceptabelt, og vi vil med en sådan lovgivning få en ungdom der vokser op med en bevidsthed om at kvinder ikke er til salg.
Forbyd prostitution!
"Virkeligheden for de prostituerede, både narkoluderen og den importerede thailandske massagepige, kan ikke længere forties. Alle fraserne om den lykkelige luder og sex som vare mellem frie aktører og argumentationen om, at det er bedre med ludere end flere voldtægter, må ophøre. Prostitution er ét menneskes lyster der udleves på bekostning af et andet menneskes livskvalitet. Det er rå magt, hvor liderlighed i kombination med penge kan udbytte andres behov for penge. Det kan ikke længere fortsætte med offentlig accept.
Prostitution må bekæmpes som led i en bevidst strategi. Det betyder bl.a, at et fokus på, at det ikke er et frit marked mellem ligeværdige parter, man bevæger sig ind på, når man køber sex. Det er et marked styret af kyniske bagmænd. Man opretholder regulær slavehandel og man bidrager til at holde organiseret kriminalitet med vold, narko og våben kørende. Man kopulerer samtidig i en social tragedie, der oftest har en lidelseshistorie så lang som et ondt liv i bagagen, fyldt med voldtægter, incest, omsorgssvigt, misbrug, vold, tvangsfjernelser og manglende chancer i tilværelsen. " (Villy Søvndal: Forbyd prostitution. Information 8.9.2005).
Prostitution som en sikkerhedsventil?
Prostitutionen ses ofte som en sikkerhedsventil for seksuelle behov. Et hyppigt anvendt argument er, at prostitution forhindrer voldtægter. Det er desværre forkert. Antallet af anmeldte voldtægter er stigende på trods af, at antallet af prostituerede i Danmark er steget markant gennem de sidste 10 år. Kriminalisering af prostitutionskunder kan ikke fjerne al prostitution. Men lovgivningen er med til at ændre den måde, vi ser samfundsmæssige anliggender på. Lad os slå fast, at det ikke er en menneskeret at få tilfredsstillet sin seksualitet og at alternativet til prostitution ikke er voldtægt.
Hjælp til at komme ud af prostitution
Kvinderne
skal tilbydes hjælp til at komme ud af prostitution eller en hjælp,
som kan gøre deres hverdag lettere. Der skal laves langt mere opsøgende
arbejde på gaden og på bordeller for at oplyse kvinderne om deres
muligheder for at komme ud af prostitution, få lægehjælp og kondomer.
Kvinder, der ønsker at forlade prostitution, skal tilbydes hjælp til
at starte en ny tilværelse. De skal tilbydes psykologisk rådgivning,
hjælp til ny bolig i en anden by og til at få styr på økonomien og
komme i gang med en uddannelse.
Kvindehandel over grænser (trafficking)

Prostitutionen i Danmark afspejler den globale fattigdom, og desværre tager handlen med kvinder til. Fattigdom, krig, åbne grænser og vold medvirker til at øge antallet af mennesker fra Østeuropa, der søger job i Vesten. Mange kvinder befinder sig pludselig på den forkerte side af loven i et fremmed land, og det tvinger dem ud i prostitution.
Handel med kvinder til prostitution er et voksende problem. Trafficking er moderne slaveri. Det er diskriminerende, uværdigt og en meget alvorlig forbrydelse.
Når det lykkes at drive forretning med kvinder over landegrænser og handle dem i Danmark, er det blandt andet fordi bagmændene kan lukrere på vores traditioner: dobbeltmoral og berøringsangst overfor prostitution.
Handlede kvinder i prostitution, bør betragtes som et ekstremt symptom på den kønsspecifikke, økonomiske ulighed, der ligger bag prostitution, uanset nationalitet.
Det er vigtigt at begrænse denne udnyttelse af kvinder og fastholde fokus på, at handel med kvinder er en grov krænkelse af menneskerettighederne.
Handel med kvinder er det samme som menneskehandel
FNs protokol , også kaldet Palermo-protokollen sætter fokus på den kriminelle handel med mennesker, særligt kvinder og børn, der handles til prostitution.
Den
siger bl.a.:
Tusinder af kvinder sælges
Omfanget af menneskehandel er i sagens natur svært at klargøre. Men EU, FN og internationale organisationer skønner, at mellem 20.000 og 500.000 mennesker hvert år sælges til Vesteuropa.
Mindst 120.000 kvinder og børn er, ifølge EU-Kommissionen, ofre for menneskehandel i de vesteuropæiske lande og den organiserede kriminalitet på dette område er voksende. En stor del af kvinderne kommer fra Østeuropa. I Danmark anslås det, at der findes mellem 2.000 og 2.500 udenlandske prostituerede, hvoraf en del er ofre for kvindehandel.
Bekæmp handel med kvinder
|
Europaparlamentet anbefaler kommissionen og medlemslandene at tage kampen op imod menneskehandel og tvangsprostitution. Vi
vil ikke længere passivt se til, at skruppelløse
menneskehandlere ødelægger kvindeliv på stribe. |
Vi skelner ikke mellem tvungen og såkaldt frivillig prostitution, men for at bekæmpe kvindehandel (trafficking) må vi bekæmpe den hjemlige adgang til prostitution.
Vi må sætte
fokus på efterspørgslen, den efterspørgsel, som har betydet en
markant stigning af antallet af kvinder i prostitution i Danmark - samt
den kendsgerning, at Danmark gennem de sidste 20 år støt har øget
antallet af udenlandske kvinder i prostitution samt skabt et marked for
kvindehandel af groveste art.
En stadig stigende gruppe af udenlandske kvinder er ofre for
kvindehandel. Ofrene transporteres til landet af organiserede bagmænd,
som isolerer kvinderne og fastholder dem i et udbytningsforhold.
Kvinderne er oftest bange for at udtale sig af frygt for repressalier
fra bagmændene og er også bange for at kontakte politiet.
Danmark har lavet en handlingsplan for at bekæmpe kvindehandel og
indgår i europæiske netværk for at sikre en bred indsats og for at
koordinerer indsatserne med andre europæiske lande.
| Det er regeringens klare
mål at forhindre at kvinder handles til Danmark, ligesom det er
målet at støtte de kvinder, der allerede er blevet ofre for
kvindehandel. Regeringen lancerede i december 2002 på den
baggrund en handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel.
Handlingsplanen omfatter konkrete initiativer til støtte for
ofrene her i Danmark og til forebyggelse af handel og genhandel
af kvinderne. Disse blev iværksat i 2003 og fortsat i 2004. Indsatsen nu retter sig mod støtte og rådgivning til ofrene for kvindehandlen, herunder støtte på gadeplan og forberedt hjemsendelse samt videreuddannelse af fagfolk med henblik på at styrke samarbejdet til støtte af ofrene og bekæmpelse af kvindehandlen. |
Handel
med børn
Handel med børn - også kaldet trafficking - er et globalt fænomen. Et
skøn lyder på, at ca. 1.2 mio. børn bliver trafficked hvert år.
Handel med børn kan have mange forskellige formål, men ofte bliver børnene
solgt til prostitution, udnyttelse til kriminalitet eller tvangsarbejde.
Nogle børn bliver handlet af kriminelle netværk, andre sælges af
deres, som regel, fattige familier.
![]() |
Generelt bliver
flere piger end drenge trafficked, hvilket bl.a. skyldes, at
piger i en del lande har lavstatus og dermed ikke i samme omfang
som drenge kommer i skole. Det forringer naturligvis pigernes
muligheder for at få et arbejde og dermed bliver de en økonomisk
byrde for familien. De mennesker, der tjener penge på at sælge
andre (de såkaldte traffickers), udnytter disse fattige og sårbare
børn og unge, der håber på et bedre liv i et andet land. Disse afrikanske gadepiger på billederne drømmer om at blive gift med en rig udlænding |
![]() |
Det sker også, at børn bliver trafficked internt i deres eget land, f.eks. fra et fattigt landområde til hovedstaden. Her ender mange af børnene på bordeller, hvor de ofte bliver udnyttet af både lokale og turister. I begyndelsen bliver børnene ofte lovet et almindeligt arbejde, men når de kommer frem til bestemmelsesstedet, er virkeligheden en anden. Nu står de måske i en fremmed kultur, kender ikke sproget og bliver ofte afkrævet penge af deres traffickers for transport, mad osv. Den gæld, de har opbygget til deres traffickers, kan bruges til at presse dem ud i f.eks. prostitution for at betale ”lånet” tilbage.
De fleste børn, der bliver misbrugt i de rige vesteuropæiske lande, kommer fra Central- og Østeuropa, Balkan og visse lande i Afrika og Asien.

Andre relevante links
Red
Barnet
Factbook
on Global Sexual Exploitation
http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/33/
Film:
"Når månen er sort"
En ny dokumentarfilm "Når månen er sort" af Anja Dalhoff illustrerer trafikken af handlede kvinder fra Nigeria til København og fortæller om den slavetilværelse, som disse kvinder lever i. Filmen vistes på TV2 den 13. marts 2007 og kan fra begybdelsen af april 2007 lånes via folkebibliotekerne fra Det Danske Filminstitut.
"Lilja 4-ever " (Lilja forever)
Lilja voksede op i et
postkommunistisk Rusland uden fremtidsmuligheder og blev narret til at
rejse til Sverige med løfter om job og fremtid. Men i Sverige mødte en
mand op på flyvepladsen. Han bad om passet, kørte hende til en
lejlighed med en sofa som eneste inventar og med persienner og plasticsække
for vinduerne så naboerne ikkke kunne kigge ind.
I llejligheden holdtes Lilja indespærret når hun ikke blev
kørt rundt til kunder for at skændes, fornedres og voldtages. Efter en
tid lykkedes det hende at flygte men ender med at begå selvmord.
Filmen har været vist i TV og kan fås på dvd.
|