|
Kvindehuset Kolding Krisecenter
|
Kvalitetsstandard
for kvindekrisecentre i Vejle Amt
efter Servicelovens § 93 a (nu § 109)
Denne
kvalitetsstandard er stadig gældende også efter amternes nedlæggelse.
Indledning:
I
2004 blev der stillet krav om, at der senest pr. 31. december 2004
skulle udarbejdes kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre efter §
93 a i Serviceloven. Der blev udarbejdet en generel kvalitetsstandard,
som dækker hele området. Kvalitetsstandarden skulle indeholde en
samlet information til borgerne om serviceniveauet for amtets tilbud
efter Servicelovens § 93 a mht. indhold, omfang og udførelse. Formålet
var at gøre det synligt og gennemskueligt, hvilken service borgeren
kunne forvente. Amtsrådets kvalitetsstandard skulle gøres alment
tilgængelig for borgerne, og desuden revideres mindst hvert andet år.
Foruden
den generelle kvalitetsstandard skulle Amtsrådet sørge for, at hvert
enkelt kvindekrisecenter informerer borgerne om centerets service
niveau f.eks. i form af servicedeklarationer.
Vejle
Amt har udarbejdet en generel kvalitetsstandard for kvindekrisecentre
efter § 93 a i Serviceloven.
De
enkelte kvindekrisecentre skal herefter informere om serviceniveauet
og ydelser i egne servicedeklarationer som bl.a. skal forefindes på
Vejle Amts hjemmeside.
Kvalitetsstandarden
skal indeholde en beskrivelse af følgende punkter:
1.
Antallet af pladser i det enkelte krisecenter og de fysiske
rammer.
2.
Den overordnede målsætning for kvindekrisecentrenes
virksomhed.
3.
Ydelser og tilbud, der tilbydes kvinder og børn på
krisecentre.
4.
Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn, der opholder sig
på krisecentre.
5.
Procedure for henvendelse og ophold på et kvindekrisecenter.
6.
Fællesfaciliteter på krisecentrene
7.
Personalepolitik, herunder målsætning for kompetenceniveau og
efteruddannelse
8.
Den fremtidige indsats
9.
Værdier og normer
10.
Brugerindflydelse og beboerråd
11.
Klageadgang
Kvalitetsstandarden
er udarbejdet i samarbejde med de fire krisecentre i Vejle Amt.
Desuden har kvalitetsstandarden været drøftet ved et høringsmøde
med repræsentanter for brugerne fra hhv. Horsens, Vejle, Kolding og
Fredericia Krisecenter.
1.
Antallet af pladser i det enkelte krisecenter og de fysiske
rammer.
Det
samlede antal pladser.
Pr.
1. januar 2004 var der i Vejle Amt 22 § 93 a pladser til voldstruede
og voldsramte kvinder og deres børn. Pladserne er fordelt som følger:
Horsens
Krisecenter: 7
pladser samt børn
Vejle
Krisecenter 6
pladser samt børn dog max 10 personer i alt
Kolding
Krisecenter 5
pladser samt børn
Fredericia
Krisecenter 4
pladser samt børn dog max 10 personer i alt
Krisecentrene
i Vejle Amt tilbyder kvinderne enkeltværelser af varierende størrelse.
Værelserne forsøges fordelt efter behov herunder antallet af børn.
Værelserne er møbleret og det skal tilstræbes, at der som minimum
er seng, skrivebord med stol og garderobeskab. Alle værelser skal
kunne aflåses med en nøgle, der kun passer til det pågældende værelse.
Bad og toilet forefindes på gangen. Det bør tilstræbes, at max. 3
kvinder deler bad og toilet. Der er adgang til køkken med mulighed
for madlavning og fælles spisning. Der er fælles stue med tv og
legeværelse med legetøj til mindre børn og opholdsrum med
aktivitetsmuligheder for større børn. Der skal være adgang til
vaskemaskine, tørretumbler og telefon mod betaling. Rygning er ikke
tillad på fællesarealerne, men der skal være adgang til et rygerum
for beboerne. Det bør tilstræbes, at der er internetadgang mod
betaling. Der er adgang til en lukket gårdhave med havemøbler, grill
og legefaciliteter.
Krisecentrene
i Vejle Amt er altid låst og man har kun adgang via dørtelefon.
Desuden er der altid personale eller frivillige tilstede på
krisecenteret. Det er ikke muligt for personer uden for krisecenteret
at få oplyst, hvem der bor på krisecenteret. Tidligere ægtefælde
eller samlever har ikke ret til adgang.
Krisecentrene
i Vejle Amt er beliggende i centralt i hhv. Vejle, Fredericia, Kolding
og Horsens.
Krisecentrene
i Vejle Amt er ikke p.t. tilgængelige for kvinder i kørestol.
Endelig
skal der på krisecentrene være mødefaciliteter til de frivillige og
ansatte medarbejdere, samt soverum og toilet/badefaciliteter.
2.
Den overordnede målsætning for kvindekrisecentrenes
virksomhed.
Kvindekrisecentrene
i Vejle Amt tilbyder midlertidigt sikkert ophold til kvinder, som har
været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være
ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte
efter hjælp til selvhjælpsprincippet. Optagelse i boformen kan ske
anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. jf.
Servicelovens § 93 A.
Vejle
Amt har opstillet følgende overordnet mål for krisecentrene.
Servicemål:
Der
ydes kortvarigt ophold, fysisk beskyttelse og psykisk støtte - hjælp
til selvhjælp - til voldsramte kvinder med deres børn.
Resultatkrav:
Alle i målgruppen får mulighed for ophold.
Alle ydes personlig rådgivning omkring den aktuelle
voldsproblematik.
Der etableres, ifølge aftale med kvinden, en kontakt med
handlekommunen, der sikrer, at kommunen iværksætter de nødvendige
tiltag.
3.
Ydelser og tilbud der tilbydes kvinder og børn på
krisecentre.
4.
Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn, der opholder sig
på krisecenten.
Prisen
pr. døgn for ophold på et krisecenter i Vejle Amt er i 2004 80 kr.
for kvinder og 46 kr. for børn. Prisen inkluderer kost.
5.
Procedure for henvendelse og ophold på et kvindekrisecentre
Henvendelse
til et krisecenter i Vejle Amt kan foregå enten ved personlig
henvendelse eller telefonisk alle døgnets 24 timer.
Krisecentrene
modtager alle kvinder og medfølgende børn, der er voldsramte eller
voldstruede dog ikke kvinder med aktivt misbrug eller psykisk sygdom.
I
forbindelse med henvendelse med anmodning om ophold vurderer den
ansatte/frivillige, om kvinden kan tilbydes en plads. Såfremt en
kvinde indenfor målgruppen afvises pga. af pladsmangel påhviler det
det afvisende krisecenter at finde en plads på et andet krisecenter.
I
forbindelse med en kvindes henvendelse og/eller ophold på et
krisecenter i Vejle Amt påhviler det krisecenteret at indsamle
anonyme oplysninger til brug for udarbejdelse af statistisk materiale
i Vejle Amt
6.
Fællesfaciliteter på krisecentrene
Som
nævnt under punkt 1 vedr. antal pladser i det enkelte krisecenter og
de fysiske rammer er der adgang til køkken med mulighed for
madlavning og fælles spisning. Der er fælles stue med tv og legeværelse
med legetøj til mindre børn og opholdsrum med aktivitetsmuligheder
for større børn. Der skal være adgang til vaskemaskine, tørretumbler
og telefon mod betaling, ligeledes skal der være adgang til rygerum
for beboerne. Det bør tilstræbes, at der er internetadgang mod
betaling. Der er adgang til en lukket gårdhave med havemøbler, grill
og legefaciliteter.
Der
skal desuden være mødefaciliteter til kvindernes møder med
kommuner, samtaler mellem ansatte og beboere og til evt. beboerråd.
7.
Personalepolitik, herunder målsætning for kompetenceniveau og
efteruddannelse
Personalepolitikken
på krisecentrene i Vejle Amt forventes at tage udgangspunkt i Vejle
Amts personalepolitik. Personalepolitikken er baseret på følgende
elementer:
-
Dialog,
-
Fornuft og ansvar,
-
Begejstring og udvikling,
-
Risikovillighed
-
Gensidighed
Der
skal således være fokus på brugernes ønsker og behov,
medarbejdernes trivsel samt udvikling og kvalitet i ydelserne. (se
Vejle Amts hjemmeside: http://www.vejleamt.dk/sw2140.asp
)
Personalet
skal tilbydes supervision og efter/videreuddannelse således, at
personalet kan varetage opgaveløsningen
på en hensigtsmæssig måde.
Det
er væsentligt, at krisecentrene udnytter den tværfaglige kompetence,
som personalet på krisecentrene er i besiddelse af, således at
tilbuddet til kvinderne bliver målrettet og helhedsorienteret.
8.
Den fremtidige indsats
Vejle
Amt er p.t. i gang med at analysere den nuværende organisering af
krisecenterområdet i Vejle Amt, herunder hvorvidt indholdet af
tilbuddet er i overensstemmelse med kvindernes behov og kommunernes
forventninger.
Denne
analyse vil indgå i den videre planlægning af, hvordan
krisecenterområdet skal se ud i hhv. Region Midjylland og Region
Syddanmark i fremtiden.
9.
Værdier og normer
I
Vejle Amt er der udarbejdet en række generelle værdier og normer for
alle sociale tilbud. Nedenstående værdier og normer er et uddrag fra
de generelle værdier og normer, som er tilrettet i forhold til
kvindekrisecentrene.
Lige
vilkår for amtets borgere
I Vejle Amt lægges vægt
på, at tilbudene udformes, så de medvirker til at afhjælpe sociale
vanskeligheder hos udsatte grupper. Målet er, at de borgere, der
benytter amtets tilbud, i videst muligt omfang får samme vilkår som
amtets øvrige borgere.
Amtet vil medvirke til at skabe lige vilkår for amtets borgere ved
at:
·
Tage udgangspunkt i den enkelte borger
·
Tilbyde valgmuligheder
·
Give sammenhængende tilbud
·
Yde rådgivning
Sammen med
borgeren skal der så vidt muligt findes tilbud, der bygger på
borgerens behov, ønsker og ressourcer samt de muligheder, der findes
i borgerens omgivelser. Indsatsen skal altid bygge på ligeværdighed
og respekt.
Åbenhed, synlighed og
information
Der skal være åbenhed om mål og beslutninger. Borgeren skal
sikres adgang til informationer om egne forhold på alle niveauer. Der
lægges desuden vægt på synlighed og information om amtets sociale
tilbud overfor borgerne, kommuner samt bruger- og pårørendeorganisationer.
Kvalitet i tilbuddene
Visitation
Der skal ske en kvalificeret visitation. Den skal indeholde
elementer som rådgivning, undersøgelser og opstilling af mål.
Visitation skal ske under hensyn til borgerens særlige behov, ønsker
og sociale forhold.
En forebyggende indsats
Forebyggelse skal være et væsentligt element i hele det sociale
områdes arbejde. Det er derfor et mål, at der stilles tilbud til rådighed,
der muliggør en så tidlig indsats som muligt i forhold til borgernes
behov.
Medbestemmelse og
selvbestemmelse
Den enkelte borger skal i videst muligt omfang træffe beslutninger
om egne forhold og hverdagsliv. Medarbejderne skal fortsætte arbejdet
med holdninger og udvikling af metoder til brugerinddragelse, særligt
vedrørende initiativer til øget medbestemmelse og selvbestemmelse
for borgerne.
Samarbejde med de frivillige
sociale organisationer
For at sikre borgerne valgmuligheder vil amtet arbejde for, at
visse opgaveløsninger kan varetages af såvel amtet som frivillige
organisationer eller private. Hensigten med dette er at skabe større
variation i tilbuddene, idet amtet fortsat er ansvarlig for løsningen
af opgaverne inden for de aftalte rammer. Amtet skal således aktivt
forholde sig til mulighederne for samarbejde med frivillige
organisationer. Hvor det er relevant og muligt, skal der ske en
udbygning af samarbejdet mellem de frivillige organisationer og amtet.
Forebyggelse
af vold og minimering af magtanvendelse
I forhold til
borgere, der benytter amtets tilbud, og som har en voldsom adfærd,
skal der - for at minimere vold fra én bruger mod en anden bruger
eller mod personalet - arbejdes med forebyggelse. Dette omfatter
kommunikation, de fysiske rammer samt forståelse af den enkeltes
personlighed - herunder behov og kompetencer, samt forståelse for den
enkeltes situation og kulturelle baggrund.
Sammenhæng
i tilbuddene
Der skal være
sammenhæng mellem tilbuddene. Dette gælder såvel mellem de tilbud
den enkelte modtager fra amtet, som mellem de amtslige og kommunale
tilbud. Udgangspunktet er, at tilbuddet skal tilpasses borgeren. Der
skal arbejdes for at styrke samarbejdet mellem amtet og kommunerne for
dermed at skabe de rette tilbud til borgerne på de rigtige
tidspunkter.
Sammenhæng i borgerens liv skal sikres gennem koordination af de
tilbud, den enkelte benytter. Dette skal opnås gennem et tæt og
forpligtende samarbejde mellem amt, kommuner og institutioner, samt
gennem samarbejde på tværs af sektorerne.
Det er desuden et mål, at der er fastlagt en klar opgave- og
ansvarsfordeling i samarbejdet med kommunerne vedrørende
tilvejebringelse af sociale tilbud, boliger, udarbejdelse af
handleplaner m.v.
Mål,
udvikling og evaluering
Der skal til
stadighed være opmærksomhed på metodeudvikling i det sociale
arbejde. Den daglige indsats skal løbende evalueres med henblik på
sikring og udvikling af kvaliteten i tilbuddene. Det skal, hvor det er
hensigtsmæssigt, ske ved metoder, der involverer såvel borgere som
kommuner og andre relevante samarbejdspartnere. I samarbejde mellem
forvaltning, institutioner, borgere og kommuner skal analyse-,
informations-, og styringsværktøjer videreudvikles med henblik på
den bedst mulige ressourceudnyttelse. Amtet vil desuden i de kommende
år fortsætte arbejdet med udvikling af effektmålinger og
dokumentation af det sociale arbejde.
10.
Brugerindflydelse
og beboerråd
På
hvert krisecenter skal der nedsættes et beboerråd. Det er
krisecenterets forpligtelse at støtte brugerne i at etablere beboerrådet
og udarbejde vedtægter. Det forventes, at der er en fast dagsorden
til beboerrådsmøder. Beboerrådet skal have tilbud om at mødes med
den daglige leder i forbindelse med deres møder.
Det
er den daglige leders forpligtelse at informere krisecentrets
bestyrelse om beboerrådets aktiviteter og drøftelser med denne,
herunder sikre, at beboerne får indflydelse på beslutninger, der
vedrører beboerne.
Endelig
skal krisecentrene sikre, at brugerne har indflydelse på
beslutninger, der vedr. brugerens eget liv. Beboerne skal således
have mulighed for at medvirke i behandling af sin egen sag.
11.
Klageadgang
Klager
vedrørende :
1.
Afgørelser, der er truffet efter den sociale lovgivning, kan påklages
til Det Sociale Nævn.
2.
Overskridelse af tidsfrister for sagsbehandling efter lovens
bestemmelser eller efter amtets bestemmelser kan påklages til Det
Sociale Nævn.
3.
Det generelle serviceniveau, f.eks. hvilke tilbud og pladser, der er
til rådighed og taksterne for disse, kan påklages til
socialudvalget.
4.
Bistandsudøvelsen, hvorved forstås den faktiske gennemførelse af
amtets opgaver efter den speciale lovgivning og de beslutninger, der
træffes i forbindelse med denne, kan påklages til socialudvalget.
5.
Personalets optræden kan påklages til socialudvalget.
6.
Magtanvendelse. På dette område findes særlige klageregler. Typisk
er det sådan, at klage over afgørelser truffet af amtet kan
indbringes for Det Sociale Nævn.
Klager
fremsendes til socialforvaltningen i Vejle Amt, der videresender til
rette instans.
Vejle
Amt, Familieafdelingen
19.
oktober 2004
|