Kvindehuset Kolding Krisecenter  

Til forsiden
Vedtægter Virksomheds-
plan
Kvalitetsstandard for krisecentre Service-
deklaration
Klage-
adgang
Kvindehusets
  historie

Brugerindflydelse

I Kvindehuset er der mulighed for, at beboeren har indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af botilbudet på forskellige planer. Beboerne har medindflydelse på generelle beslutninger, der vedrører beboerne som f.eks. ansættelse af personale, husets indretning, større nyanskaffelser m.v. Kvindehuset arbejder til stadighed med at udvide muligheden for beboerindflydelse.

Handleplaner:
Beboeren har den afgørende indflydelse på beslutninger, der vedrører hendes eget liv. Beboeren tilbydes rådgivning men er selv ansvarlig for egen sagsbehandling. I det omfang beboeren ønsker det, bistår personalet med sagsbehandlingen. Beboeren er inddraget i hver enkelt fase af planlægningen af tilbuddet, herunder udarbejdelse af handleplan og samarbejde med offentlige myndigheder. Hun bestemmer selv hvad der skal ske i hendes sag

  •      Alle beboere har krav på at få udarbejdet en skriftlig handleplan – så vidt muligt inden for en uge efter indflytning

  •       Handleplanen udarbejdes i samarbejde med beboeren og kontaktpersonen i Kvindehuset og så vidt muligt med kvindens kommunale sagsbehandler

  •       En handleplan vil indeholde de problemstillinger, kvinden ønsker og har behov for at arbejde med under opholdet

  •      Handleplanen skal indeholde aftaler om, hvorledes ansvarsfordelingen er omkring de enkelte punkter. Handleplanen underskrives af kvinden og hendes kontaktperson.

  •      I det daglige arbejde danner handleplanen udgangspunkt for hvilke emner, der arbejdes med. Den bruges til at fastholde alle de involverede parter således at der arbejdes målrettet efter kvindens forventninger, behov og ressourcer. Handleplanen tages jævnligt op til evaluering. 

Husmøder:

  •       Der afholdes husmøde 1 gang om ugen. Ved husmøderne deltager samtlige beboere, daglig leder samt en medarbejder.

  •       Der er mødepligt for beboeren til husmødet.

  •        På disse møder tages forskellige problemstillinger op omkring tilrettelæggelse og udnyttelse af botilbudet.

  •       Der tales foruden praktiske opgaver om Kvindehusets regler, trivsel, nyanskaffelser, brugen af fællesrum, arrangementer og meget andet

Beboerråd
Beboerråd er ikke oprettet, da opholdet på krisecentret er forholdsvis kortvarigt. Endvidere har beboerne, der som regel er i akut krise, ikke overskud til at indgå i et beboerråd.

 

  Senest opdateret: 16-08-2011