|
|
Børn
på krisecenteret
Når
en kvinde med børn tager ophold på krisecenteret, tages der altid kontakt til
en socialrådgiver fra Familieafdelingen via en underretning. Underretningen,
som i første henvendelse omhandler det forhold, at barnet har været udsat for
en traumatisk hændelse, vold i de nære relationer mellem barnets
omsorgspersoner. Denne henvendelse sikrer, at der i alle sager fra start
anlægges et børneperspektiv i sagen.
Tidligere har morens krise haft tendens til af få hovedfokus i indsatsen under opholdet fordi kvinderne ofte har mange komplekse problemstillinger ud over volden. Den nye viden om voldens betydning for barnets udvikling og trivsel, som krisecentrets medarbejdere har erhvervet, har medført at Børneperspektivet i dag får lige så stor opmærksomhed som mors trivsel og sundhed.
Kommunens
Familierådgiver vurderer efter et møde på krisecenteret om der er behov for
at påbegynde en børnefaglig § 50 undersøgelse af børnenes situation. Denne
undersøgelse foregår sideløbende med familiens ophold. Før afslutning af
opholdet, afholdes der møder med de relevante professionelle aktører omkring
familien.
Børnenes
bearbejdelse af den traumatiske begivenhed, der har ført til selve opholdet på
krisecenteret, sker nu altid via den psykolog, som er fast tilknyttet
krisecenteret. Den psykologiske støtte forsøges etableret, mens familien har
ophold på krisecenteret.
Den
psykologiske støtte til børnene etableres altid i et tæt samspil mellem
psykologen, barnet og moren. Herved bliver voldens konsekvenser for barnet
italesat sammen med mor, tabuet brydes, og barnet gives fri til at udtrykke sig
selv. Hvor det er børn under fire år, sker den psykologiske kriseintervention
i ”settings”, hvor mor deltager under hele forløbet.
Den
psykologfaglige intervention bliver en del af en koordineret indsats, hvor den
professionelle krisecentermedarbejder er informeret i det nødvendige omfang,
sådan at denne kan støtte børn og mor imellem de psykologiske interventioner.
Dette tætte samarbejde gør, at børn og kvinder under opholdet bedre støttes
i bearbejdelsen af krisen og voldens konsekvenser af den kontaktperson, som er
på familien, samt at den børnefaglige medarbejder har mulighed for også at
inddrage relevant viden fra psykologen i sit arbejde med børnene, hvor dette er
muligt.
Efter opholdet:
Såfremt
den psykologiske intervention først påbegyndes, efter at familien er flyttet
ud i egen bolig, er det den koordinerende rådgiver, som er tovholder i forhold
til, at der indkaldes til møder, hvor den nødvendige information vedr.
behandlingsforløbet med børnene videregives til personale i daginstitution,
skole .m.m. Sådan at børnene i deres hverdag kan få den optimale støtte fra
primære kontaktpædagoger og klasselærer. At denne viden om de traumatiske
begivenheder, barnet har været igennem, kan anvendes til at støtte disse
fremover.
Den
skriftlige dokumentation, som psykologen udarbejder ved afslutningen af
forløbet, tilgår familierådgiveren i kommunen, sådan at denne ved
henvendelser fra Statsforvaltningen i afgørelsessager om samkvem og
forældremyndighed følger barnet.